Hvorfor hører man aldrig om polyamory?
Det er svært at sige. Det er et tabu-emne i vores kultur, og vi befinder og nok der, hvor de homoseksuelle var for 50 år siden: Man lister rundt og tror, at man er den eneste i hele verden, og hvis man har en affære, holder man det godt skjult. Møder man en terapeut/ psykolog, forsøger denne typisk at “hjælpe”, så at man kan leve lige som alle andre.

Er polyamory ikke bare et andet ord for utroskab, sidespring og bedrag?
Nej. Utroskab handler om at lyve og om at bryde tilliden mellem parterne. Polyamory betyder det stik modsatte: ærlighed og tillid. At svigte sin partner er ikke det samme som at have lyst til at dele sin seksualitet med end én person. Polyamory defineres ved at man har flere forhold, uden at bedrage den enkelte. Hvor stor åbenhed, hvor mange forhold man deler hvordan, osv, varierer bredt.

Er polyamory altid noget med sex?
Nej, det behøver ikke involvere sex, selvom det oftest gør. Det kan også være en dyb følelsesmæssig forbindelse uden sex.

Er polyamory kun noget med sex?
For det første involverer sex altid nogle følelser, uanset hvad man selv bilder sig ind. Man plejer at sige, at poly’er har mere end det seksuelle sammen med deres partnere, i modsætning til swingers, der kun mødes for at dyrke sex og ha’ det sjovt.
Men da det er mennesker, det handler om, er der ingen skarp skillelinie mellem poly’er og swingers. Man kan jo også have forskellige typer forhold til forskellige mennesker.
Og der er ingen dommere – der er ikke noget, der er “finere” end andet!

Holder poly’er lige meget af alle deres partnere, uanset hvor mange, der er?
Følelser kan ikke måles og vejes. Men der er forskel på karakteren af de forhold, man har, ganske som med ens venner. De fleste poly’er lever nok sammen med én, de har valgt at dele livet, børnene og huslejen med. Det er deres primære partner. Hvis de så har en elsker/inde, er det en sekundær partner og ven, de holder meget af.

Der er mange eksempler på folk, der lever i en trio, dvs tre personer sammen i én eller anden kombination, og man har også hørt om quads, for nu at blive i den udenlandske terminologi.

Og så er der polyfidelity. Det er ikke et nyt slogan for stereoanlæg, men betegnelsen for at tre eller flere mennesker lever polygamt sammen, men ikke har sex med nogen udefra.

I det hele taget er der mange kombinationsmuligheder, hvis man forsøger at tegne det på et stykke papir. Hvem har forhold til hvem, hvordan er de forhold, og hvordan er relationerne udadtil? Der er efterhånden opstået både en polyjargon og polygeometri, men den må man indtil videre dyrke på de amerikanske sites. Tjek vore links.

Er det ikke kun meget få mennesker, der er polygame?
Det kommer an på definitionen. På grund af opdragelsen og tabuerne er det i dag kun ganske få, der har valgt at “springe ud” som poly’er. Men hvis man regner dem med, der er polygame af natur, ser billedet anderledes ud.

I statistikkerne kan man se, at mens folk i teorien går ind for monogami, så har de fleste lyst til at være polygame – og mange af dem er det også. Et ukendt antal mennesker har hemmelige affærer, mens de tilsyneladende lever i monogame forhold. De er en slags “skabs-poly’er”, men fordi deres livsstil bygger på løgn og selvbedrag, forråder de både den monogame og den polygame måde at leve på.

I hvilke situationer “springer man ud” som poly?
Man fortæller det, hvis man bliver spurgt, eller hvis situationen kræver det. Man forsøger ikke at skjule, at man har flere forhold, eller at man gerne vil leve på den måde. Poly´er fortæller ikke deres kærester, familie og venner, at at de er monogame, blot for at virke “normale”. Først og fremmest siger de det åbent, hvis de har lært en potentiel partner at kende.

Man behøver ikke at holde foredrag om polyamory på den første date med en ny partner. Men det skal heller ikke vare for længe, ellers har begge parter nået at opbygge en masse forkerte forestillinger, når man en skønne dag er blevet meget følelsesmæssigt involveret. Og det kan som bekendt komme til at gøre ondt…
Den eneste måde at gøre polyamory synligt er at tale åbent om det. Men på den anden side bør man ikke “missionere”. For mange mennesker vil et monogamt forhold være det eneste rigtige, og alle har ret til selv at vælge.

Et polygamt forhold holder næppe ret længe. Jeg kender flere, der har prøvet det, men det gik i stykker…
Man kan fodre en hel grisesti med forhold, der ikke holdt ret længe. Men hvor mange af dem er polygame? Der findes ingen statistikker om det, men det er et faktum, at der er flere singler end nogen sinde før, og at folk ofte bliver skilt, uanset om de har haft papir på forholdet eller ej.

Vi kender alle eksempler på nogle, der havde en kæreste i 4 år, derpå én i 1 år, og så én i 3 år. Men de var da monogame så længe det varede…

Der er noget galt i forholdet, hvis man har lyst til andre…
Det kan være årsagen, men ikke nødvendigvis. Følelser for andre kan også opstå på grund af et sprudlende overskud af energi! Men psykologer og lignende har en tendens til at forsøge at “kurere” de polygame tendenser, hvis et par fx går i parterapi. Ganske som dengang, da bøsser og lesbiske skulle behandles for deres “lidelse”.

Hvis man er poly, er det fordi man er bange for nærheden og for at forpligte sig.
Mange mennesker er bange for at forpligte sig – og de fleste af dem er nok monogame, da det er det mest udbredte.
Andre forpligter sig dybt og inderligt – også de poly’er, der har været gift i 15 år, har tre børn og lever lykkeligt!

Hvad med jalousi?
Vi er alle opdraget med et kærlighedsideal om “den eneste ene”, som stammer fra ca 1870. Det ligger så dybt i vores kultur, at det det ikke ændres bare på grund af den såkaldte “seksuelle frigørelse”, kvindernes økonomiske uafhængighed, osv.

Den monogame livsstil har sine rødder allevegne, i religionen, i lovgivningen, i psykologien – og i medierne. Popsange, film, børnebøger, romaner – you name it!
Men alligevel ændrer vi os. Der vil altid være nogle, der ikke følger strømmen. Nogle mennesker synes ikke at kende til jalousi – det er som om de ikke har fået den enhed installeret fra fødslen. Andre, bl.a. nogle polyer, betragter jalousien som et et signal om at noget kræver en nærmere undersøgelse og omsorg, på samme måde, som de reagerer over for depression og sorg.

Jalousi er ikke et bevis på kærlighed, heller ikke noget, der handler om partneren, men derimod en følelse, man skal tage alvorligt og kigge på. Her adskiller polyamory sig fra besiddende eller usikker monogami. Jalousien bruges nemlig ofte til at manipulere en partner ind i et monogamt forhold, han/hun ikke er parat til, fordi man ønsker at “eje” vedkommende.

I den monogame verden tillægger man jalousien enorme følelsesmæssige kræfter i kernefamilien. Tænk bare på alle de sager om vold og mord, hvor jalousi nærmest betragtes som et legalt motiv eller en formildende omstændighed. Måden folk normalt holder styr på denne utæmmelige jalousi er så at forbyde eller undgå andre seksuelle eller romantiske forbindelser.

Ikke dermed sagt, at monogamiet har skabt jalousien. Men samtidig med at monogamiet får sin “næring” fra jalousien, får det den til at blive et grusomt, tre-hovedet uhyre, den overhovedet ikke behøver at være. Facit bliver, at monogamiet er den eneste mulighed, og at en ekstra partner pr definition repræsenterer en alvorlig trussel for forholdet.

Hvordan begynder (og fortsætter) man et poly-forhold?
Der er ingen regler. Ingen ejer ophavsretten til polyamory. Du må skabe din egen udgave, så den passer til dig og dine partnere. En ting, der dukker op i enhver samtale om polyamory, er kommunikation. Er der en grundlæggende byggesten, er det den.

Kommunikationen er 110 % nødvendig – modsat et monogamt forhold, hvor man sagtens kan undgå væsentlige personlige emner i årevis, uden at forholdet går i stykker. Det kræver meget at være hudløst ærlig om sine følelser, men til gengæld får man i et polygamt forhold en indbygget “medgift”, som de fleste monogame skal gøre noget helt specielt for at opnå:
Et kærlighedsliv, der er meget levende og rummer større muligheder for personlig udvikling.

Det får man netop fordi man ikke kan køre på autopilot, men er tvunget til hele tiden at justere sine følelser og holdninger i forhold til folk, man er meget tæt på.

Hvis du er i et forhold allerede og ikke har talt om hvad du føler og ønsker, og du spørger “hvordan begynder jeg på det her?” må du nok synke et par gange først. Men du kommer længst med at være ærlig fra starten. Alle erfaringer viser, at hvis man kryber udenom i starten (hvilket er det nemmeste), bliver man senere ramt i nakken af virkeligheden. Og så gør det ondt. Det er som at tisse i bukserne…

Reklamer
%d bloggers like this: